Mission er ...
Af Peter Olofson
Fællesbrev nr. 120 Arusha 31/5 2015
Mission er
Mission er at dele evangeliet om frelsen i Jesus Kristus. Vi bor på Norsk Luthersk Missionssambands compound. Men NLM har ikke mange missionærer tilbage i Tanzania og meget tyder på, at de sidste fra NLM forlader Tanzania i 2018. De skønner, at der er andre steder, der nu kræver deres indsats. Det betyder, at de ikke længere har brug for alle de bygninger, der er på compounden, til deres egne udsendte eller deres eget arbejde. Meget er i dag lejet ud, og det nyder vi godt af på flere måder. Strømforsyningen har været ret elendig, siden vi kom her til, men da de, der har lejet sig ind, har brug for strøm til deres arbejde, ligesom vi selv har, så tændes generatoren hver dag i arbejdstiden, når der ikke er strøm.
Etiopisk, japansk, græsk, dansk, tanzanisk…..
Fællesbrev nr. 119 Arusha d. 5/5-2015
Af Peter Olofson
Dansk og etiopisk
Emma er kommet, så vi sneg os til at få dansk mad en aften Arve og Ingrid Myra og den nye direktør i Soma Biblia, Odd Geir Nordland, var på besøg. Frikadeller. Først boede Emma i volontørboligen, nu bor hun hos os, indtil hun får sit eget. En aften var vi inviteret til spisning hos Ingrid, og da hun havde hørt, at vi på Færøerne var vant til at spise ingera be wot (etiopisk mad) hos tidligere ethiopien-missionærer, ja, så havde hun bestilt det fra en etiopisk restaurant i Arusha.
Japansk og græsk
Velkommen til Arusha
Fællesbrev nr. 118 Arusha, d. 13/4 2015
Af Peter Olofson.
Velkommen til Arusha.
Der blev budt velkommen hjem på Færøerne og i Danmark, og vi har været rundt og mødt en masse herlige mennesker i forbindelse med de mange møder, vi har holdt. Der blev budt velkommen i Vålse på Nordfalster, hvor vi har holdt til under orloven og velkommen til LM på Lolland-Falster. Vi siger tak for fællesskab i Kristus og samvær, og om vi ikke ses mere her på jorden, så lad os mødes i Himlen på den nye jord.
Fra København.
Tirsdag d. 7 april fløj vi fra København, og måtte lige efterlade vores rugmel og en computer til Peters søstre i lufthavnen, da vi havde 6 kilo for meget, for håndbagagen måtte kun veje 7 kg pr person med flyselskabet Qatar. Det stod ikke på vores billet… Heldigt, at Peters søstre var med. Vi skulle skifte i Doha og kom til Dar es Salaam den følgende dag med en times forsinkelse. Om aftenen var der mad hos Robert og Lisbeth. En gang imellem undrer man sig over, at nogen kan holde ud at bo i Dar es Salaam med den varme og luftfugtighed. Vores gamle bil, hvorpå der står ’Jesus elsker dig’, er sat til salg, så vi fik en Prado, hvorpå der kun står ’Læs Bibelen’ (Soma Biblia).
Om bøn